Velkommen til det første nyhedsbrev i 2007
Året 2006 var et spændende år for TimeLog. Vi flyttede til nye omgivelser på Frederiksberg, fordoblede antallet af medarbejdere til 17 og lancerede TimeLog Project 4.3, modulerne TimeLog WIP og TimeLog Consultant Budget samt TimeLog Tracker.
Hvor kræfterne i 2006 primært blev brugt på udvikling af nye produkter med nye teknologier, så bliver 2007 året, hvor vi fokuserer på at optimere brugen af produkterne.
Vi vil blandt andet introducere nye former for træningsmateriale i form af webinars og nye, opdaterede brugervejledninger. Desuden har vi oprettet en ny afdeling, Professional Services, som er dedikeret til implementering og træning af nye og eksisterende kunder.
Alle lejede løsninger opdateret til TimeLog Project 4.3

Lanceringen af TimeLog Project 4.3 er afsluttet. Alle kunder, der lejer deres TimeLog Project, er opdateret til TimeLog Project 4.3, og kunder med installerede løsninger er godt på vej og vil blive opdateret i løbet af februar.
I den nye version er der fokus på nemmere tidsregistrering, mere brugervenlighed og bedre rapportering.
Brugervenligheden er blandt andet forbedret gennem den nye søgefunktion, hvor der søges, mens man taster.
En anden nyhed er integrationen af TimeLog Tracker, hvilket betyder, at man nu kan vælge mellem fire forskellige måder at registrere tid – alt efter arbejdssituationen.
Broschüre herunterladen om TimeLog Project 4.3 her...
Brugervejledning til TimeLog Tracker
TimeLog Tracker er en lille applikation, hvor man uden besvær skal kunne registrere tid og ikke meget andet.
Vi har dog alligevel lavet en kort brugervejledning, som beskriver, hvordan man installerer, logger ind og anvender de mest almindelige funktioner som stopuret og synkronisering.
Download brugervejledning til TimeLog Tracker her...
Optimering af servermiljø
I 2006 oplevede vi stor succes og fordoblede antallet af kunder. Da det også betyder flere brugere af TimeLog Project, har nogle kunder også kunne mærke successen i form af nedsat hastighed på vores servere.
Vi er opmærksomme på problemet og arbejder i øjeblikket på højtryk for at øge kapaciteten i vores servermiljø. Allerede nu skulle tydelige forbedringer kunne mærkes, og vi forventer at være færdige med optimeringen i løbet af februar måned. Samtidig har vi indført faste målinger af vores servermiljø, så vi ikke løber ind i samme problemer igen.
TimeLog Project snart på norsk og tysk

Vi er ved at lægge sidste hånd på en norsk og tysk sprogudgave til TimeLog Project. Den norske udgave fuldender TimeLogs skandinaviske profil, mens den tyske understøtter vores indtræden på den europæiske marked.
Lanceringen af de nye sprogudgaver vil hurtigst muligt blive understøttet af et norsk og tysk website, så man nu har mulighed for at finde information om TimeLog Project på seks forskellige sprog: dansk, svensk, norsk, hollandsk, engelsk og tysk.
Læs flere nyheder på www.timelog.dk/nyheder...
Se tidligere nyhedsbreve her...